Skru lige ned for ambitionerne...

Effie fodbold.png
Effie er 4 år gammel. Fyldt med prikker og så har hun det skønneste smil. Hun er border collie fra rene hyrdelinjer, og hun er mit et og alt.

Eller hun er "min" på papiret, og jeg er ikke i tvivl om, at vi er meget stærkt forbundet, men når det er sagt, så er Effie altså helt sin egen. Noget hun forsøger, at lære mig hver dag.

Jeg kan have de typiske menneske "træk" i form af: "Jeg elsker dig, og vil gøre alt for dig, så du skal også elske at gøre alt for mig."

Effies svar til det er oftest: "Jeg elsker dig, men jeg går mine egne vegne... Kærlighed er ikke "noget" for "noget"! Når jeg stjæler mad på bordet og er ligeglad med, at du råber og skriger af mig, så er det ikke fordi, jeg ikke elsker dig. Det er fordi, jeg har lyst til maden på bordet! "

Og uanset hvor frustreret jeg bliver over hendes til tider meget "uartige" tendenser, såsom at stjæle mad fra bordet, stjæle fra lommer, tasker osv. Så holder hun fast, og hun responderer ikke på, at "Lea" bliver sur. Det ser hun ikke, som værende hendes problem. Hun vil bare gerne have maden. Det er intet personligt.

Mine andre hunde bryder sig ikke om "sure Lea", så hvis de ved, at jeg ikke vil have det, så gør de det ikke. Sådan fungerer Effie ikke.

Vi mennesker kan have tendens til at tage mange ting personligt, som i virkeligheden slet ikke er handler om os. Effie er suveræn til at prikke til den følelse hos mig ;)


I lydighedstræningen
I vores lydighedstræning (LP) kunne hun også give mig grå hår. Enten var hun vild og ustyrlig eller også var hun alt for sensitiv. Jeg havde så svært ved at finde balancen med hende. Havde svært ved at få det bedste frem i hende. Jeg ved, at hun indeholder så meget power og udstråling. Hendes energi er så legende og VILD. Når Effie virkelig giver den gas i legen, så kan hun blive så vild at nærmest alle andre hunde holder op med at lege. Det er heller ikke alle hunde, som "tør" lege med hende, da hun kan blive ret voldsom. En ægte drenge-pige med ekstra meget "røv" i bukserne.

Jeg ved også, at hun er sensitiv. Meget sensitiv endda. Hun mærker ALT hos mig. Er jeg nervøs til en konkurrence, så mærker hun det med det samme og responderer på det ved enten at dæmpe eller tendere til "ustyrlig".

I træningen dæmper hun mig, når jeg bliver for ambitiøs. Med ambitiøs mener jeg, at jeg bliver for fokuseret på farten, præcisionen eller andet. Jeg vil det "for" meget. Måske jeg bliver hektisk i håb om at hun vil "give" sig mere... Måske jeg sukker indvendigt når hun ikke gør som jeg "ønsker" osv.


Sensitiv, legende & ambitiøs
Det som virker bedst på Effie i træningen er, at jeg tager klikkeren frem, og lover at "blande mig udenom". Med det mener jeg, at jeg fuldstændig skal fjerne alle mine ambitioner på hendes vegne. Mit job er udelukkende at klikke og belønne hende for ønsket adfærd og ignorere uønsket adfærd.
Det lyder så simpelt. Det står på side 1 i alle lærerbøgerne om klikkertræning. Men hvorfor kan det så væres så svært?

For mig handler det om, at når jeg bliver ubalanceret, så kan jeg falde over i den "ambitiøse" grøft, hvor jeg "vil det" lidt for meget. Det er helt ok med to af mine andre hunde (Lucy og Noell). De har et helt andet press punkt end sensitive Effie.


Pres & Præstation
To psykologer kaldet Yerkes og Dodson har studeret det at være i "flow" - relationen mellem pres og præstation (pressure and performance). Præstationen bliver bedre og bedre med mental arousal (pres), men kun op til et hvis niveau. Når presset bliver for stort, så begynder vi at præstere dårligere.

Når presset stiger, så stiger ydeevnen altså også. Der er dog et tidspunkt, hvor vi peaker, og det er på toppen af ​​kurven (Best Performance). Her er vi i flow. Hvis presset stiger derefter, så kan vi knække under for presset og bliver for nervøse eller stresset, og vi begynder derfor at præstere dårligere.

Med andre ord, alle har brug for pres for at præstere godt, men mængden af optimal pres afhænger opgaven og er meget forskellig fra individ til individ. Dette gælder ikke kun mennesker men også hunde.

Præstatins u-kurve.png

Roser & Valmuer
Effies pres-punkt er ganske lavt i forhold til eksempelvis Lucys eller Noells. Hvis vi sammenligner "hvor meget" jeg gerne vil noget (højt arousalniveau), med hvor hårdt jeg kan puste, så er Effie en valmue. Hvis jeg puster bare lidt for hårdt, så falder bladende af (overført til at hun vil dæmpe eller lukke mig ude). Hvorimod Noell og Lucy kan sammenlignes med en rose, hvor jeg kan puste temmeligt hårdt uden at der sker noget.

Derfor reagerer Lucy og Noell heller ikke så meget på, at jeg bliver lidt nervøs til eksempelvis konkurrencer, hvorimod Effie er mere sensitiv overfor min følelsesmæssige tilstand. Noell og Lucy er også sensitive, men på en anden måde og deres sensitivitet kommer til udtryk helt anderledes.


Samhørighed
At træne Effie som er en kombination af et "legende vilddyr" og samtidigt sensitiv, kan være en udfordring, og jeg skal virkelig tænke mig om og være meget bevidst om, hvordan "jeg har det", når jeg træner med hende.

Jeg øver mig hver dag i at "fjerne" mine følelser og ambitioner i træningen, og virkelig bare være med det, som er lige foran mig uden forventnings-pres. Se Effie og forstå hende. Planlægge min træning. Skrive træningsjournal og udvikle mig til at blive dygtigere og dygtigere.

For at kunne gøre det, så er det vigtigt, at jeg formår ikke at læsse mine psykiske ubalancer over på Effie. Når jeg har "ting" som fylder hos mig, så må jeg tage mig af det. Få hjælp, tale med veninderne, få behandlinger osv. Tager jeg mig ikke af mig selv, så mærker Effie det, og reagerer på det.

Jeg kan nærmest overfører mine psykiske såsom fysiske skavanker til Effie, og det ønsker jeg ikke. Derfor er det vigtigt, at jeg passer på mig selv, på samme måde som det er vigtigt, at Effie både er i fysisk og psykisk topform.

Læs også dette: Sådan får du en hund i topform!

Når jeg formår alt dette (det er ikke altid nemt), så er vores træning sammen helt fantastisk. Vi smelter nærmest sammen og vi forstår hinanden på et plan, jeg ikke turde drømme om.


Din hundeven

Lea Nor

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar