Forstyrrelser gør hundens fokus bedre!

Der er flere årsager til at forstyrrelsestræning er en vigtig del af din træning.

Når du træner og konkurrerer med din hund, så er det vigtigt, at hunden er vant til at arbejde med forstyrrelser. Målet er at den med lethed kan sortere prøveledere, dommere, andre hunde, mennesker, dufte, lyde, telte, højtalere og meget andet fra - og blot holde fokus på dig og koncentrere sig som opgaven.

Bliver hunden let forstyrret af omgivelserne, så er det svært at træne øvelser og holde fokus.

Nogle hunde har som udgangspunkt lettere ved at sortere forstyrrelserne fra og kun holde fokus på fører eller opgaven, men den gode nyhed er at alle hunde kan lære det.

 

Læs også: Ingen hundetrænere er ens...

 

Ved at systematisere forstyrrelsestræningen kan hunden gradvist blive mere og mere sikker i den pågældende øvelse, og det bliver lettere og lettere for den at holde fokus, da hunden bliver bevidst om, hvad der kan betale sig for den - nemlig at holde fokus.

Sådan som vi bygger forstyrrelsestræningen op, så er der ingen korrektioner af hunden. Det er 100% hundens eget valg om den vil give fokus, eller om den vil lade sig lokke af forstyrrelsen. Vi sørger selvfølgelig for at hunden ikke får succes med at få fat i det den bliver forstyrret med, og så sørger vi for at graden af forstyrrelserne ikke er større end hunden kan magte at vælge dem fra og vælge føreren til.  

Det er virkelig sjov træning, men det er træning, som kræver at vi er gode til at læse hunden og hele tiden er klar til at justere graden af forstyrrelserne.

I videoen ser I skønne Noell, som træner fokus i pladspositionen med forstyrrelser. Noell har trænet dette før, og niveauet er gradvist bygget op, så hendes koncentrationsmuskel er blevet stærkere og stærkere.

 

Fordele ved at sætte forstyrrelsestræningen systematisk op:

1) Når hunden forstår forstyrrelseslegen og kan holde fokus i fx fri ved fod på trods af forstyrrelser, så har du en sikker hund, der virkelig forstår øvelsen og dine kriterier.

Det bliver let for den at gå til konkurrencer.

Kan andre forstyrrelser med lethed "stjæle" din hunds fokus i en given øvelse, så er hunden ikke sikker nok i sin øvelse. 

2) Forstyrrelsestræning giver et helt specielt intens fokus hos hunden, som er lækkert at arbejde med.

3) Hvis træningen udføres rigtigt og de rigtige kriterier bliver sat, så giver det vedholdenhed hos hunden.

4) Forstyrrelsestræning øger hundens selvkontrol 

5) Et sidste plus ved forstyrrelsestræningen er, at føreren ofte bliver mere bevidst og får bedre timing i træningen.

 

Derfor ELSKER vi forstyrrelsestræning hos Just Be Dog, og vi holder en del kurser om emnet, da det er en vigtig del af hundens uddannelse.

 

Rigtig god fornøjelse :)

 

Læs også: De god 0,er

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar