Flexline do's and don'ts

Marianne flex.jpg

Jeg har i mange år ikke brudt mig om at bruge flexi-liner som hundesnor.

Grunden til at jeg har haft så det sådan stammer tilbage for mere end 10 år siden. Dengang havde jeg en jagthund, en breton. En race som er kendt for at have et kæmpe søg. Jeg brugte hende ikke til jagt. Hun var en hund, som var blevet ”til overs” i et kuld. Det betød kort sagt, at opdrætteren af denne en race normalt kun solgte til jægere, men den sidste lille hvalp var ikke blevet solgt, så hende fik jeg lov at købe.

Nu er en breton en hund, som meget gerne vil løbe og løbe langt. Så jeg investerede i en flexi-line. Det var en på 8 meter, og den havde en tynd, stærk line. Jeg syntes det var genialt.

Men snart begyndte udfordringerne at dukke op. Snoren drillede og låsen gik i hak på helt vilkårlige tidspunkter. Det betød, at jeg ikke kunne stoppe hende, når hun f.eks. ræsede over gaden, eller jeg kunne ikke lade linen løbe ind og ud alt efter, hvor langt min hund var fra mig. Faktisk mistede jeg fuldstændig kontrollen over min hund, selvom tanken var, at hun fik mere løbepas og større frihed.

Resultatet blev at jeg droppede flexi-linen, og jeg besluttede mig for at aldrig mere at bruge en.

I dag har jeg min aussi pige Sienna. Hun er lidt at en skrappedulle og skal helst ikke have andre hunde for tæt på. Så egentlig har behovet for en flexi-line ikke været der.

Når jeg går lange ture over markveje, plejer jeg at slippe hende, så hun kan få strukket ud.
Og imens holder jeg konstant et vågent øje med, om der er andre hunde eller mennesker i nærheden. Det går fint, men det er jo også lidt ad bakke hele tiden at holde øje med omgivelserne.

Så lagde Lea Nor en video op om, hvordan du kan bruge din flexi-line bedst muligt. Hun fortalte at skoven f.eks. var et godt sted, fordi hunde ikke må rende løse i skoven, men alligevel kan de få en stor frihed med en flexi-line.


Jeg blev inspireret, og nu er jeg af natur en ret nysgerrig person. Både på nye muligheder, træningsteknikker og ikke mindst selvudvikling. Måske teknologien bag var forbedret og måske det også handler om, hvor jeg bruger den henne. Måske min overbevisning om at flexi-liner er et no go trængte til at blive gjort op med...

Så jeg investerede i en af Just Be Dog shoppens flexi-liner. Og det har jeg ikke fortrudt.
Jeg har ikke været i skoven, da jeg bor et sted med mange marker og en del rådyr, så jeg afprøvede den på en af mine ture.

Den var nem at bruge og linen løb hurtigt ind og ud uden modstand alt efter, hvor Sienna var ifht. mig. Den var hurtig at låse og hurtig til at låse op igen.

Sienna skulle lige vænne sig til, at hun stadig er i kontakt med mig, også selvom hun er på afstand. Hun er altid meget opmærksom på, hvor jeg er. Men jeg har indtrykket af, at hun nød den nyvundne frihed.

I min hold-undervisning bruger vi selvfølgelig ikke flexi-liner, og jeg vil heller aldrig bruge den i byen, men ude i naturen og med afstand mellem de mennesker jeg møder, vil jeg fra nu af altid tage den med.

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar