I en hverdag med læring hele livet

IMG_20200706_222213_968.jpg

Vores hverdag er fuld af forskellige stimuli og sanseindtryk. Der er faktisk ikke andet, vi er omringet af dem og det er vores hunde selvfølgelig også. Det kan være fysiske ting, fremmede mennesker, os selv og det tøj vi har på, andre hunde, andre dyr, lyde, en sø, en låge osv. osv. Læring sker hver dag, hele tiden, hele hundens liv.

Din hund forbinder ting med hinanden og på den måde får den viden om, hvad der forudsiger både dårlige og gode ting. Hunden reagerer følelsesmæssigt på "ting" og situationer. Din hund lærer eksempelvis hurtigt, at hundesnor betyder, at I skal gå tur. Det er det, der i fagsprog bliver kaldt for klassisk betingning. 

FAKTA: Klassisk betingning er den læring der sker, når der skabes association mellem to stimuli, der ikke på forhånd har noget med hinanden at gøre. To stimuli der optræder i umiddelbar forlængelse af hinanden. 

- Stimuli = sanseindtryk (fx en lyd, en dør som åbnes, et lysglimt, en duft eller andet)
- Respons = reaktion
- En stimuli udløser en respons
- Ubetinget = ikke indlært, men medfødt
- Neutral stimuli = sanseindtryk der ikke har nogen betydning for hunden (udløser ikke nogen respons)

Indlæringen (associationen) kobler en neutral stimuli til en ubetinget stimuli, som udløser en ubetinget respons. Når associationen er skabt, bliver den neutrale stimuli til en betinget stimuli, og den ubetingede respons bliver til en betinget respons.


Den involverede respons er reflektorisk, altså ufrivillig, og kan samtidig udløse en følelsesmæssig reaktion, såsom forventning eller i værste tilfælde frygt, afhængig af om den ubetingede stimuli var behagelig eller aversiv.

Et velkendt eksempel er klikkeren. Kobles lyden fra klikkeren (neutral stimuli) til mad (ubetinget stimuli) der udløser savl fra hunden (ubetinget respons), vil associationen mellem klik lyd og mad skabes og hunden vil ubevidst begynde at få en forventning om mad, ved lyden af klikkeren. Klikkeren er nu blevet betinget.

 

Når man taler om klassisk betingning, kan man ikke undgå at tale om operant læring også. Din hund vil udføre en adfærd og hver eneste gang vi belønner en adfærd, eller "forstærker" den, som det også kaldes, øger vi sandsynligheden for gentagelse af adfærden og hver eneste gang vi "straffer" vores hunde, mindsker vi sandsynligheden for gentagelse af en adfærd.

Så hvis vi har betinget en klikker, som eksemplet ovenfor, og klikker når hunden sætter sig ned, får hunden en forventning om mad efter klikket. Når vi så belønner med en godbid, bibeholder vi betingningen af klikkeren, men vi øger også sandsynligheden for at hunden sætter sig ned igen. 

Fakta: Operant læring er den læring der sker når en adfærd forstærkes eller straffes. Hunden udfører en adfærd, der forstærkes af de konsekvenser, der følger den adfærd. Disse konsekvenser spiller en vigtig rolle i, hvorvidt denne adfærd udføres igen. Man taler her om positiv og negativ forstærkning, samt positiv og negativ straf.

- Positiv forstærkning, den stimuli der øger sandsynligheden for at adfæren vil ske igen
- Negativ forstærkning, fjernelse af en ubehagelig stimuli
- Positiv straf, påførelse af noget ubehageligt (eks. fysisk korrektion)
- Negativ straf, fjernelse eller tilbageholdelse af en forstærkning

  

Forleden satte jeg mig ned og gennemgik nogle forskellige situationer på en helt almindelig dag herhjemme hvor mine tre hunde tydeligt reagerer følelsesmæssigt på "ting" og situationer.

Jeg skal ud og morgenlufte, men inden går jeg lige ud på badeværelset og får lidt vand i hovedet. Hundene ser ikke, at jeg går ud i gangen bagefter, men da jeg begynder at tage deres halsbånd frem, der klirrer lidt, så kommer de styrtende og en to tre, så står de ved mine fødder. 

På turen går jeg først en lille tur langs vejen, inden de bliver sluppet løs på vores mark. De glæder sig altid til at komme ned på marken og løbe og snuse efter mus og andre dyr. Idet karabinhagen til linerne siger klik, og jeg tager linen af, spænder de endnu mere op, mens de står stille og afventer. De kender den lyd, der betyder, at de får lov til at løbe afsted. 

Efter turen får de morgenmad, og jeg sætter mig ned for at arbejde.

Jeg holder en pause fra arbejdet og vil lige klippe klør på hundene. Jeg henter kloklipperen fra skuffen, og væk er Eddie. Eller helt væk er han jo ikke, men han finder hurtigt, den fjerneste kurv og ligger sig der. Han er ikke den store fan af at få klippet kløer, og jeg tager ham oftest til sidst. På den måde kan vi give os god tid, og han kan få en masse godbidder mens kløerne bliver klippet.

Lidt senere kommer posten med en pakke. Hjemme hos os skal postbudet ind igennem en port med et håndtag, der lige siger klik inden den åbner sig. Hundene hører klikket og styrter ud til døren. Hvem kan det være? Jack gør allerede inden postbudet banker på døren. Det var ukendte skridt - det var ikke "far", der kom hjem.

Endelig kommer "far" hjem og begynder på at lave aftensmad. Han skærer grøntsager og steger bøffer på panden. Hundene ligger i stuen og sover, mens jeg leger med ungerne. Pludselig rejser de sig alle tre og løber ud i køkkenet. Der var en velkendt lyd af en pakke bacon der blev åbnet. De får et lille stykke hver.

Så er det spisetid og hele familien sætter sig ved bordet. Hundene finder straks deres plads, på gulvet rundt om Daniels (vores dreng på snart 2år) stol. De har for længst luret at det er der, der med størst sandsynlighed falder lidt af. En adfærd der er blevet forstærket siden Daniel, for første gang, spiste med ved bordet.

Vores hverdag er fuld af stimuli, der på et eller andet tidspunkt vil føre til et respons. Det er nemlig præcis det der sker for hundene, hele tiden, hver eneste dag, bliver de præsenteret for en stimuli. Det kan ikke undgåes. Det kan være lyde de hører, dufte, eller ting, mennesker, dyr, som de ser i løbet af dagen. Alt sammen stimuli, der på en eller anden måde bringer en følelse med sig. Lyden af halsbånd bliver til: “Jaaaa vi skal ud og gå tur”. Synet af marken eller en bestemt gåturs rute bliver til: “Jubiiiii vi skal løbe og lege”. Synet af kloklipperen bliver til: “Åh nej jeg skal have klippet kløer, øv.” etc.

Det er forskellige stimuli, der engang var neutrale, men der er blevet koblet en bestemt følelse på. Det kan både være de gode følelser, men desværre også de ubehagelige. Når vi er opmærksomme på hvordan læring foregår, kan vi hjælpe vores hunde med at komme godt igennem livet og alt hvad det indeholder.

Har du egentlig observeret hvor mange gange i løbet af en dag, dine hunde udfører en adfærd, der er koblet til en bestemt stimuli?


0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar