Jeg hedder Christina og er født årgang 1981. Jeg bor på et lille landsted på Midtsjælland, sammen med min mand, vores to børn, Laura og Daniel og vores tre hunde Jack (2012), Eddie (2014) og Solo (2017).

Jeg er den heldige ejer af en af Sjællands største indendørs-træningshaller med kunstgræs Working Paws

Jeg fik min første hund, Cashew, i 2009. Han var en omplacerings hund og havde en del adfærdsmæssige udfordringer, men jeg faldt pladask for ham første gang jeg så ham. Han var kommet tilbage til opdrætter og faktisk sad han under deres spisebord hele den aften jeg var at besøge ham første gang, han ville bestemt ikke ud og sige hej. Så nok ikke den perfekte hund til en første gangs hundeejer, men han var perfekt for mig. Så det endte altså med at jeg fik ham med hjem en uges tid efter vores første møde.

Cashew var min tro følgesvend og læremester. Han lærte mig om adfærd, hundemøder, hundesprog, træning og samarbejde og ikke mindst lærte han mig om ubetinget kærlighed. Han var med mig overalt og han fik vagt min interesse for hundesport og ikke mindst lydigheden.

Idag træner jeg primært FCI's lydighedsprogram, men hyrder også en del og har trænet rally, nosework og agility også. Jeg elsker at nørde med detaljer og at kunne lege og have det sjovt samtidig og så elsker jeg team arbejdet mellem min hund og jeg. Træningen bliver let og legende fordi vi begge elsker det vi laver sammen.

Udover hundetræning har jeg også udannet mig som hundezoneterapeut, så jeg kan få endnu flere skønne hunde mellem fingrende. 

Christina kan træffes på: christina@justbedog.com

"Don't expect your dog to be in the right state of mind  if you're not. Clear your head from the problems of today and start the game."

Christina Berantzino

Christina 3 hunde hånd.png